Tesla sælger 75% af deres bitcoin beholdning for 6,83 mia. kr.

Tesla sælger 75% af deres bitcoin beholdning for 6,83 mia. kr.

Tesla annoncerede den 20. juli, på deres kvartalsvise ”earnings call”, at de har solgt 75% af deres bitcoin beholdninger. Bitcoin faldt 1,7% umiddelbart efter udmeldingen, men hentede hurtigt det tabte ind.

Tesla havde omkring 38.748 bitcoins da de gik ind i kvartalet, så hvis de har solgt 75% for 6,83 mia. kr. ($936 mio.), så vil det svare til en gennemsnitlig salgspris på omkring $32.000 per bitcoin, hvilket også svarer til deres gennemsnitlige købspris tilbage i februar 2021. Tesla solgte altså lige omkring hele den negative spiral af tvangssalg af bitcoin, som først blev igangsat af Terra/LUNA problemstillingen, og efterfølgende BTC ETF der indfriede halvdelen af dens aktiver, 3AC konkurs og tvangssalg ifbm. hermed og Celsius tvangssalg mv.

At Tesla var en del af hele dette massive salgspres, forstærker yderligere hvor voldsomt det har været, og det efterlader spørgsmålet hvem der er tilbage til at sælge og evt. blive likvideret (hvis nogle). I alt er der likvideret mere end 236.000 bitcoins siden 12. maj, altså virksomheder og projekter der har solgt – ikke fordi de gerne vil – men fordi de har været tvunget til det.

Figur 1: Antal kendte salg af bitcoin af store institutioner siden 12. maj 2022

Antal bitcoin

Kilde: Arcane Research

Note: Tesla’s salg af BTC er estimeret baseret på et 75% salg af deres beholdning på 38.748 BTC. Denne beholdning er estimeret på baggrund af VWAP-estimat over 4. januar til 29. januar (43.053 BTC i 2021 og 10% solgt i april 2021).

Disse tvangssalg har skabt et massivt salgspres på hele markedet, hvilket vi også har adresseret nærmere i medierne før sommeren, og det må også antages at være derfor at nyheden om at Tesla har solgt ikke havde større effekt i markedet. Salget var sket, markedet havde absorberet det, nu blev vi blot informeret om at det havde fundet sted.

Elon Musk udtalte bl.a. på deres earnings call, at ”Vi var usikre da COVID lockdowns i Kina begyndte igen, så vi solgte bitcoin for at forstærke vores kontantbaserede positioner. Det var vigtigt for os at maksimere vores kontante positioner. Vi er bestemt åbne overfor at øge vores bitcoin beholdninger i fremtiden, så det her skal ikke betragtes som en afgørelse for bitcoin. Vi var bare bekymrede for den overordnede likviditet i selskabet.”

Tesla har fortsat omkring 9.700 bitcoin på deres balance (ca. $230m), og har således fortsat den fjerdestørste bitcoin beholdning af alle børsnoterede selskaber.

Ethereum udviklere sætter nu dato på den længe ventede ”ETH 2.0 merge”

Efter flere års arbejde nærmer Ethereum netværket sig den altafgørende ”merge” fase (på dansk, sammenlægningsfase) i dens ændring af konsensus mekanisme fra proof-of-work (PoW) til proof-of-stake (PoS). Tidligere i juli 2022 offentliggjorde Ethereum udviklere på et konferencekald den forventede dato for ”the merge”, som er sat til d. 19. september 2022. Ligesom så meget andet i krypto industrien, hvor der er fuld transparens, er konferencekaldene blandt udviklerne på Ethereum ligeledes offentlige tilgængelige.

Ifølge flere Ethereum udviklere skal datoen mere ses som en milepæl på et roadmap, frem for en hård deadline. Dermed sagt, er det ikke sikkert, at ”the merge” finder sted præcis d. 19. september 2022 som foreslået. Ved tidligere opdateringer af Ethereum netværket, fx i fase 1, blev en dato ligeledes meldt ud, men opdateringen kom dog først et halvt år senere – så tiden må vise om udviklerne kan nå deres milepæl denne gang.

Ethereums rejse om at gå fra Proof-of-Work (PoW), som er den konsensus mekanisme Bitcoin bruger, til at benytte Proof-of-Stake (PoS) startede allerede tilbage d. 1. december 2020. Dengang lancerede de deres Beacon Chain, som igangsatte fase 0 i deres transition. Fase 1 var fastsat til midt 2021, men blev som nævnt ovenfor forsinket og først lanceret i første kvartal 2022. Sidste fase, altså fase 2, går ud på at udviklerne får ”bundet” løse ender sammen. Mere konkret er der sideløbende med Ethereum netværket blevet skabt nye netværk, hvor den nye funktionalitet er blevet udviklet og testet, og det handler nu om, at udviklerne skal få sammenlagt (derfor kaldet ”the merge”) disse netværk. Dette arbejde bliver påbegyndt i løbet af august med den forventede slutdato omkring 19. september 2022. Simpelt roadmap for ”the merge ETH 2.0” kan ses nedenfor.

Figur 2: Forskellige faser i Ethereums transition til ETH 2.0

Illustrativt roadmap

Kilde: Egen fremstilling inspireret af cointelegraph

Årsagen til at Ethereum ønsker at opdatere protokollen og ændre deres konsensus mekanisme til Proof-of-Stake er for at reducere elektricitetsforbruget for de ASIC-computere som validerer transaktioner. Læs mere om forskellen mellem PoS og PoW i vores ordbog. Derudover introducerer Ethereum ”sharding” på protokollen, hvilket vil gøre netværket væsentligt mere skalerbart og på niveau med processorer fra centraliserede betalingssystemer.

Selvom at ændringen til PoS har et trade-off ift. sikkerheden på protokollen, mener vi, hos GL21 CAPITAL, at det stadig er en interessant opdatering, som snart kommer, da det udvider investeringsmulighederne i Ethereum og dets token, ether. Ether vil ikke længere kun kunne bruges som et store of value aktiv, der allerede er dominerende inden for decentral finans (DeFi), men med PoS vil der blive mulighed for at stake ether, det vil sige generere passiv indkomst på et allerede interessant aktiv.

Tyskland deler nu førstepladsen med USA som verdens mest krypto-venlige land

Som vi skrev tilbage i vores nyheder fra april måned, indtog Tyskland førstepladsen på Coincub’s liste over verdens mest krypto-venlige lande, bl.a. drevet af den forholdsvis positive stemning fra politikere og lovgivere i landet, som har godkendt flere større krypto relaterede tiltag, som fx at tillade Commerzbank en custody licens til krypto. Men efter den seneste tids udvikling i USA, har landet nu indtaget førstepladsen sammen med Tyskland.

Undersøgelsen, som foretages af Coincub, rangerer 45 lande ud fra ni forskellige parametre (se tabellen nedenfor) og på baggrund af disse, giver de landene en samlet score og dermed en rangering. På Coincub’s egen hjemmeside er de ni parametre uddybet og den fulde rapport for Q2 2022 kan ligeledes hentes derinde.

En af de primære årsager til, at USA nu scorer på samme niveau som Tyskland, er den seneste tids udmeldinger fra præsident Biden, som bl.a. åbner op for større forbrugerbeskyttelse og en mere ensartet strategi for anti-hvidvask i forhold til krypto, som tidligere har været forskellig fra stat til stat. Disse områder vægter tungt i scoringen hos Coincub, da områder, som fx mere regulering, er med til at øge adoptionen af krypto i landet og dermed giver en høj score. Derudover har det private marked også haft en indvirkning på den højere rangering af USA, eksempelvis, som vi skrev i vores april nyheder, har Fidelity Investments, USA’s største udbyder af pensionsplaner, meldt ud, at de vil åbne op for, at deres investorer kan benytte bitcoins i deres 401(k) pensionsopsparinger.

Tabel 1: International krypto rangering Q2 2022

Top10 inkl. Danmark

Kilde: Coincub

Danmark er desværre gået én plads ned i undersøgelsen - fra nr. 18 til nr. 19. Den dårligere placering skyldes ikke strengere krav, lavere adoption e.l., men at andre lande har udviklet sig mere positivt end Danmark – og dermed har skubbet Danmark én placering ned. Danmark er stadig i den bedre ende af skalaen i Coincubs undersøgelse (nr. 19 ud af 56) og væsentligt højere end lande som Norge (nr. 33) og Sverige (nr. 34), men stadig langt fra vores naboland, Tyskland, som har førstepladsen.

Slutteligt kan det nævnes, at størstedelen af landene har haft en positiv ændring i deres samlede score, fx Tyskland, der er gået fra en score på 45 point til 49 point, hvilket bl.a. indikerer en større adoption af krypto i de 56 lande.

Positive udviklinger omkring krypto i både Afrika og Sydamerika i løbet af juli

En af de teser, som vi, hos GL21 CAPITAL, tror vil udspille sig over de næste år, som vil få prisen på bl.a. bitcoin til at stige (igen), er at flere udviklingslande vil benytte sig af bitcoin eller andre kryptoaktiver som lovligt betalingsmiddel (legal tender), bl.a. fordi at det kan øge den finansielle inklusion i landene. El Salvador, som den klare frontløber på dette område, havde tilbage i maj måned inviteret 44 udviklingslande til landet for at præsentere og diskutere fordelene ved krypto – læs mere herom i vores nyheder for maj. I løbet af juli måned har der været flere positive udviklinger fra lande i både Afrika og Sydamerika, hvor vi har valgt at gå i dybden med et par af disse nyheder.

Den sydafrikanske centralbank er åben over for regulatorisk framework til krypto

I Afrika har bl.a. den sydafrikanske centralbank udtalt, at de vil kigge ind i et regulatorisk framework til krypto. Ifølge vicedirektøren fra den sydafrikanske centralbank, Kuben Naidoo, har deres syn på kryptoaktiver ændret sig, og ”vi betragter det nu som et finansielt aktiv, og vi håber at regulere det som et finansielt aktiv. Der har været en stor tilstrømning af penge, og der er behov for at regulere det og gøre det mainstream."

Reguleringerne vil dog reelt først komme om 12-18 måneder, men inden da mener han, at der vil blive åbnet op for andre områder, som fx know-your-customer (KYC) regler og licenser til handelsbørser. Derudover berettede han yderligere, at centralbanken ligeledes kigger ind i mulighederne for at lave en centralbank udstedt digital valuta (CBDC – Central Bank Digital Currency), men at der stadig var mange år, før de havde et færdigt ”produkt” klar – og at det endnu var usikkert om de skulle lave deres egen eller om der var bedre alternativer på markedet.

Senatet i Paraguay fremsender forslag til præsidenten i landet om gunstige mining vilkår

Samtidig i Sydamerika, er der også skete flere positive ting, bl.a. at Paraguays senat har sendt et forslag til godkendelse hos landets præsident, der vil tillade krypto miners at få adgang til overskydende elektricitet og blive fritaget for moms. Omtrent 85% af al elektricitet i Paraguay bliver genereret igennem vandkraft ved blot to dæmninger, Usina og Itaipu. Udover, at elektriciteten i forvejen er billig i Paraguay, vil forslaget fra senatet gøre det muligt for krypto miners at få adgang til overskydende energi, dvs. når produktionen af elektricitet på dæmningerne er højere end efterspørgslen, vil krypto miners få en rabat på den allerede billige strøm, for at elektriciteten ikke går til spilde. Det vil være det statsejede selskab ANDE, som vil være ansvarlige for det operationelle setup i denne henseende.

Ydermere indeholder forslaget ligeledes et forslag om, at krypto miners ikke skal betale moms af deres driftsomkostninger. Disse to tiltag kan gøre det yderst attraktivt for krypto miners at flytte deres mining til Paraguay – og som vi har beskrevet i vores dybdegående miljøartikel omkring Bitcoins miljøpåvirkning – er dette helt sikkert noget, som vil ske, da krypto miners forsøger at optimere deres profit igennem lavere driftsomkostninger.

Brasiliens største privatbank, Itaú Unibanco, går ind i krypto

Udover Paraguay kan Brasilien også nævnes som et land, hvor der er sket flere positive udviklinger i løbet af juli måned. I Brasilien, er der så småt begyndt et ”race to the top” blandt etablerede FinTech og TradFi virksomheder om at imødekomme efterspørgslen på krypto. Senest har Itaú Unibanco, Brasilien største privat bank, annonceret, at de vil lave en ”asset tokenization platform”, som kort fortalt vil forvandle traditionelle finansielle produkter til tokens, samt at de vil tilbyde krypto custody-løsninger for deres kunder. Ligesom så mange andre etablerede institutioner, vil de i første omgang kun tilbyde dette til deres institutionelle kunder, men forventer at kunne lancere lignende services til deres privatkunder senere på året. Udmeldelsen fra Itaú kommer kort efter at flere andre større FinTech virksomheder i Brasilien har annonceret lignende services. Eksempelvis har PicPay, som er en Brasiliansk udbyder af digitale betalingsløsninger med mere end 30 millioner brugere, annonceret at de vil lave en krypto handelsbørs og en brasiliansk stablecoin. Derudover, som vi berettede i vores maj nyheder, har Nubank, som er den største digitale bank i Brasilien med over 45 mio. brugere og som bl.a. har Warren Buffets Berkshire Hathaway i ejerkredsen, annonceret at de vil tilbyde deres kunder at købe, sælge og opbevare bitcoin i bankens mobilapp.

Det er yderst interessant, at der på én måned er sket så mange positive tiltag i disse lande, både på det statslige og regulatoriske plan, men også på det private marked. Disse datapunkter er med i at understøtte vores tese, som nævnt indledningsvis, og vi tror stadig, at vi vil komme til at berette om flere lignende nyheder i de kommende måneder.

TradFi platformen M1 Finance vil åbne op for at deres kunder kan købe bitcoin og ni andre kryptoaktiver

Selvom kryptomarkedet i juli måned, ligesom juni måned, har vist stor volatilitet, har det ikke afskrækket flere TradFi (traditionelle finans) virksomheder fra at gå ind i markedet. Senest er det online handelsplatformen M1 Finance som har annonceret, at de vil tilbyde muligheden for at handle krypto og andre krypto-relaterede services.

M1 Finance er en af de største amerikanske online handelsplatforme med 37 mia. kr. ($5 mia.) under forvaltning (AUM). Virksomheden tilbyder deres kunder pensionsplaner og muligheden for at handle aktier og ETFer (exchange-traded funds) uden gebyrer. Største konkurrenter til M1 Finance er virksomheder som Robinhood, SoFi og Acorns.

M1 Finance vil senere på året åbne op for krypto, hvilket de meddelte i et blogindlæg på deres hjemmeside, hvor de opfordrede deres kunder til at starte med at lave undersøgelser på krypto, da det snart ville være muligt for dem at sammensætte deres egen portefølje indeholdende kryptoaktiver. I starten vil M1 Finance kun understøtte handel med ti kryptoaktiver, heriblandt bitcoin og ether, men vil på sigt udvide til andre kryptoaktiver.

Ifølge CEO for M1 Finance, Brian Barnes, er årsagen til at de går ind i krypto en stigende efterspørgsel hos amerikanske forbrugere. I et interview påpeger han, at over 20% af amerikanerne allerede har investeret i krypto og at i en undersøgelse, som M1 Finance selv har foretaget blandt deres kunder, er det omkring 50% af de adspurgte kunder, som ønsker at M1 Finance tilbyder investeringer i krypto.

En af de ting, som M1 Finance promoverer sig selv på, er muligheden for en ”lagkage-baseret” investeringsstrategi. Det vil sige, at kunderne selv kan sammensætte deres investeringsportefølje med forskellige andele og risiko profiler. På baggrund af denne sammensætning benytter M1 Finance en algoritme, som forsøger at balancere porteføljen ud fra kundens ønsker. Ifølge M1 Finance vil krypto (og de ti udvalgte kryptoaktiver) kunne indgå i kundernes portefølje på lige fod med andre aktie- og EFT-allokeringer og dermed give mulighed for en nem og overskuelig måde at få krypto-eksponering på.

Ny BIS-vejledning søger at skabe mere regulering for stablecoins

Mens politikere og lovgivere rundt omkring i verden forsøger at få deres hoved omkring krypto for at kunne evaluere kryptoindustrien på et oplyst grundlag, er stablecoins over den seneste måned blevet en topprioritet. IOSCO (The International Organization of Securities Commissions) og BIS-CPMI (Bank for International Settlements’ Committee on Payments and Market Infrastructures) udgav i juli måned deres endelige retningslinjer til stablecoins. Disse retningslinjer kommer i forlængelse af LUNA/UST crashet, hvor omdrejningspunktet netop var en algoritmisk stablecoin – som af navnet, burde have været stabil, men viste sig ikke at være det. Til dette har Jon Cunliffe, formand for CPMI udtalt at ”de seneste markedsudsving, selvom de var dyre for mange, var ikke systemiske begivenheder, men de viser den hastighed, hvormed tilliden kan udhules, og hvor volatile kryptoaktiver kan være. Sådanne begivenheder kan blive systemiske i fremtiden, især i betragtning af den stærke vækst på disse markeder og de stigende forbindelser mellem kryptoaktiver og traditionel finans.” Denne udtalelse forklarer ganske fint – og er i overensstemmelse med den udgivne vejledning – nemlig at hvis stablecoins er et ”medium of exchange” altså bruges som middel til overførsler og anses for at være ”systemisk vigtig” så bør den følge Principles for Financial Market Infrastructures (PFMI), hvilket er internationale standarder der er blevet udviklet efter den seneste finanskrise. Disse retningslinjer følges i dag bl.a. af betalingssystemer, værdipapircentraler og transaktionsregistre (trade repositories).

Vejledningen kommer kort tid efter at også den Europæiske Centralbank (ECB) har udgivet en rapport omkring stablecoins, som noterer, at stablecoins eksemplificeret ved UST ikke er stabile, men som også erkender at markedet differentierer mellem stablecoins, da f.eks. USDT (Tether) og USDC (Circle) som primært er bakket op af amerikanske statsobligationer, forblev stabile.

Som nævnt indledningsvis i nyhederne omkring USA og Tyskland, som de mest krypto-venlige lande, følger amerikanske myndigheder kryptoindustrien tæt. Flere amerikanske lovgivere har i den seneste måned opfordret den føderale regering til at arbejde sammen med andre nationer om en politik for kryptoaktiver, specifikt med hensyn til ”kryptovaluter” designet til at følge fiat-valutaer, med andre ord, stablecoins.

Mange i den finansielle branche er enige med BIS-vejledningen om, at de nuværende markedsforhold fremhæver et behov for stærkere regulatoriske retningslinjer omkring stablecoins, især når det kommer til gennemsigtighed og revision – og forhåbentligt finder lovgiverne et regulatorisk framework som ikke begrænser innovationen inden for stablecoins (og krypto generelt), men øger tilliden og dermed adoptionen af krypto.

Putin udvider Ruslands forbud mod krypto

Ruslands præsident, Vladimir Putin, underskrev torsdag d. 14. juli en lov der udvider forbuddet mod krypto i landet. Forslaget, som blev fremsat d. 7. juni, har til formål at udvide det nuværende forbud mod betalingstokens (payment tokens) til også at inkludere såkaldte security tokens, utility tokens og non-fungible tokens (NFTer). Russerne må nu ikke længere bruge disse tokens-typer som betalingsmiddel til køb af varer og tjenesteydelser i landet.

Ifølge det russiske nyhedsmedie RBC, har det første forbud, som har været aktivt siden januar 2021, ikke haft den ønskede effekt, da individer blot har benyttet andre tokens som betaling. Tidligere har Bank of Russia også været ganske vokale om et totalforbud mod handel og mining af krypto i landet, grundet den finansielle usikkerhed af krigen i Ukraine. Ruslands centralbank har dog afvist dette og udmeldte i maj, at kryptos trussel mod landets finanser var mindsket, da russiske banker havde nok udenlandske valutaer til at kunne klare sig.

Siden Ruslands invasion i Ukraine har det ikke være nemt for kryptoindustrien i Rusland, grundet forbud, men også da udenlandske handelsbørser, som fx Binance, har lukket konti for sanktionerede russere for at opfylde USAs sanktioner mod Rusland. Ifølge kilder til Reuters arbejder Rusland ligeledes på et system, der skal gøre det muligt at identificere russere som benytter krypto – mere konkret, russere som interagerer med blockchain transaktioner. Blockchains som fx Bitcoin er nemlig helt gennemsigtige og alle transaktioner kan spores, men de tilknyttede wallets, som benyttes på fx Bitcoin blockchainen er oftest forbundet med et pseudonym, hvilket gør det svært at spore den private ejer af den givne wallet.

Det er bemærkelsesværdigt, at Putin vælger at udvide forbuddet mod krypto, når centralbanken ikke anser det som en stor trussel – og heldigvis for de sandfærdige russere, er krypto svært at kontrollere af ét lands myndighed, hvilket stadig giver landets indbyggere mulighed for finansiel frihed.