Bitcoin sætter ny højeste pris i euro og danske kroner i oktober
Efter flere måneders konsolidering under $70.000 brød bitcoin i slutningen af oktober måned endelig igennem dette prisniveau og toppede d. 29. oktober på ca. $73.562, som kun er ~$150 fra den højeste pris d. 14. marts 2024. Selvom der ikke blev sat en ny højeste pris (”all-time high”) i amerikanske dollars, så blev der sat ny all-time high i adskillige andre valutaer, herunder bl.a. euro og den danske krone.
I euro nåede prisen for én bitcoin op på 67.987 EUR, mens den ifølge data fra Coingecko nåede op på 507.666 kr. Som det kan ses fra figur 1 nedenfor, blev den seneste all-time high i danske kroner sat tilbage i marts 2024, hvor bitcoin også satte nyt all-time high i dollaren. Modsat seneste all-time high, er det nu første gang, at én bitcoin koster mere end en halv million danske kroner. Efter rekorden blev sat d. 29. oktober, er bitcoin efterfølgende faldet i pris og lukkede måneden på ca. 480.000 kr.
Figur 1: Pris per bitcoin i danske kroner
Januar 2014 til november 2024, tusind kroner
Kilde: Coingecko
Årsagen til, at andre valutaer ser ny all-time high, mens den lader sig vente i amerikanske dollars, skyldes den stærke udvikling af den amerikanske dollar over for de øvrige valutaer. Vi mener dog, at det kun er spørgsmål om tid, før vi igen ser ny all-time high og den nuværende volatilitet angiveligt kan tilskrives usikkerheden omkring udfaldet af det amerikanske præsidentvalg. Historisk har udfaldet af præsidentvalget haft en kortvarig indvirkning på bl.a. prisen på bitcoin, som også forventes når resultat foreligger efter d. 5. november.
MicroStrategy vil købe bitcoin for $42 mia. over de næste tre år
I forbindelse med at MicroStrategy fremlagde deres kvartalsresultater i slutningen af oktober, præsenterede Michael Saylor ligeledes virksomheden ”21/21-plan”, som har til formål at rejse 288 mia. kr. ($42 mia.) over de næste tre år med det formål at kunne købe mere bitcoin.
Kilde: X
Planen, som er blevet døbt "21/21-plan”, består i at rejse $21 mia. (144 mia. kr.) i aktieudstedelser og $21 mia. (144 mia. kr.) i fastforrentede værdipapirer (”fixed-income securities”) over de næste tre år.
For at sætte dette tal i perspektiv, betyder et køb på 288 mia. kr. ($42 mia.) ved nuværende priser, at MicroStrategy vil købe 578.586 bitcoin, hvilket udgør cirka 2,7% af det samlede udbud af bitcoin. Købet vil dog blive spredt ud over de næste 36 måneder, men det betyder, at der bliver skabt et købspres på 8,2 mia. kr. ($1,2 mia.) om måneden. Kigger vi på den månedlige produktion af bitcoin, som er på 450 bitcoin om dagen, svarende til 13.950 bitcoin per 31 kalenderdage, så har det en markedsværdi ud fra nuværende priser på ca. 6,9 mia. kr. ($1,0 mia.). Dette betyder altså, at MicroStrategy kommer til at købe mere bitcoin end hvad der produceres af bitcoin hver måned de næste 36 måneder. Opkøbet fra MicroStrategy kommer altså til at skabe et enormt efterspørgselspres i markedet.
MicroStrategys CEO, Phong Le, har i forbindelse med offentliggørelsen udtalt, at initiativet vil øge virksomhedens afkast på deres bitcoin-beholdning: “Som et ’Bitcoin Treasury Company’ planlægger vi at bruge den ekstra kapital til at købe mere bitcoin som et reserveaktiv, på sådan en måde, der tillader os at opnå et højere afkast,” forklarede Phong.
MicroStrategy har rapporteret, at det nuværende årlige afkast på deres bitcoin investeringer er 17,8% og forudsiger, at kunne opnå et fremtidigt årligt afkast på 6-10% fra 2025 til 2027.
MicroStrategy er et selskab, som vi har berettet om mange gange før, senest i september, hvor selskabet gennemførte en udstedelse af konvertible seniorgældsobligationer på 6,9 mia. kr. ($1,01 mia.) med en rente på 0,625% og forfald i 2028. En del af provenuet skulle bruges til at købe bitcoin. Dette private udbud, der blev afsluttet den 19. september, var rettet mod institutionelle investorer og muliggør konvertering til kontanter eller MicroStrategy-aktier ved udløb.
Selvom nyheden kan lyde meget positiv for bitcoin, er det værd at nævne, at købet er betinget af, at Michael Saylor og MicroStrategy får overbevist investorerne om at købe deres udbud på hhv. 144 mia. kr. ($21 mia.) i aktier og 144 mia. kr. ($21 mia.) i værdipapirer. Men selvom dette kun lykkedes delvist, vil der stadig være tale om et stort efterspørgselspres alene fra MicroStrategy. Derudover kan man diskutere, hvor holdbart det er, at én virksomhed kommer til at have så stor en beholdning af bitcoin. Selvom MicroStrategy og Michael Saylor ikke har påtænkt sig at sælge deres bitcoin, giver det alligevel en større koncentration af bitcoin på færre hænder, som i teorien kan være uholdbart på sigt. Planen kan dog være en gnist til at antænde det bål, som betyder, at flere børsnoterede selskaber begynder at følge en lignende strategi, for at kunne konkurrere mod MicroStrategy. F.eks., som vi skriver om senere i vores månedsnyheder, skal aktionærer i Microsoft stemme om, hvorvidt de skal bruge dele af deres frie reserver til at allokere i bitcoin. Det er altså interessant at tænke på, hvor vi kan være om tre år, hvis først andre store børsnoterede selskaber følger trop.
Microsofts aktionærer skal stemme om at investere i bitcoin
I slutningen af oktober kom det frem, at der d. 10. december skal stemmes om, hvorvidt Microsoft skal tilføje bitcoin til deres balance. Sandsynligheden for, at dette bliver en realitet kan dog være mindre end først antaget, da bestyrelsen i Microsoft allerede har anbefalet, at aktionærerne skal stemme imod forslaget. Begrundelsen bygger på, at bestyrelsen allerede har evalueret en række aktivklasser, herunder bitcoin, og at de ikke kunne anbefale en investering i det.
Forslaget kommer fra den økonomiske og uafhængige tænketank, National Center for Public Policy Research (NCPPR), som bl.a. fremhæver MicroStrategy’s bitcoin investeringsstrategi og hvordan de i år har leveret et afkast, der er ca. 250% højere end Microsoft, mens deres driftsresultater kun er en brøkdel af Microsoft (se figur 2 nedenfor). Cointelegraph rapporterede den 25. oktober, at MicroStrategys aktie er steget med over 1.500% siden 1999, sammenlignet med Microsofts stigning på 1.460% i samme 25-års periode.
Figur 2: År-til-dato udvikling i aktiekursen for Microsoft og MicroStrategy
2024ÅTD, %-vis stigning
Kilde: Google Finans
NCPPR påpeger dog også volatilitetsrisikoen i et aktiv som bitcoin, men understreger også, at dette kan gøre bitcoin til et godt hedge mod bl.a. inflation og afkast fra virksomhedsobligationer. Modargumentet for bestyrelsen til dette punkt er, at volatiliten er en stor faktor at overveje, da investeringer for selskabets reserver kræver stabile og forudsigelige afkast for at sikre likviditet og operationel finansiering. NCPPR mener dog alligevel, at virksomheder generelt bør overveje fordelene i at holde en smule bitcoin, helt ned til 1% af deres aktiver.
Det er værd at nævne, at i amerikanske offentlige selskaber som Microsoft stemmer aktionærerne om vigtige beslutninger på årlige møder. Særlige forslag, som f.eks. investering i bitcoin, er normalt ikke bindende, men de fungerer som en indikator for aktionærernes holdning og kan lægge pres på selskabet for at handle, hvis der er tilstrækkelig støtte. En storaktionær kan kræve, at selskabet konsulterer alle aktionærer om specifikke emner i henhold til finanstilsynets regler for offentlige selskaber.
Selvom sandsynligheden for, at forslaget bliver stemt igennem, er forholdsvis lille, er det alligevel værd at se på, hvad det potentielt kan betyde for prisen på bitcoin. I andet kvartal 2024 rapporterede Microsoft at have 520 mia. kr. ($76 mia.) i kontanter og kontant-lignende aktiver. Hvis Microsoft f.eks. vælger at bruge 10% af beløbet, vil det svare til en investering på 52 mia. kr. ($7,6 mia.). Ved en gennemsnitspris på $73.000 per bitcoin, vil det betyde en beholdning på 104.109 bitcoin. Dette er omtrent 11 gange større end Teslas beholdning af bitcoin, som har omkring 9.720 bitcoin. Dog ville det stadig være væsentligt lavere end MicroStrategy’s beholdning på 252.220 bitcoin. Kombineres dette med, at der lige nu er historisk stor andel af bitcoin (over 80%) som er på langsigtede hænder, dvs. placeret i wallets, der ikke har rykket på sig i mere end seks måneder, og at der samtidig er historisk få bitcoin på handelsbørser, kan det betyde endnu et voldsomt efterspørgselspres, hvis Microsoft skal ud at købe bitcoin.
Selvom sandsynligheden for et accepteret forslag er lav, sender det alligevel et signal om den fortsat stigende efterspørgsel på bitcoin fra institutionelle investorer, som ikke kan ignoreres.
Stor kritik af forslag om ny beskatningsmodel for kryptoaktiver i Danmark
Danmarks Skattelovråd har anbefalet at indføre en lov, der potentielt kan beskatte urealiserede gevinster og tab på kryptoaktiver for danske privatpersoner allerede med effekt fra 1. januar 2026. Rapporten er alene anbefalinger, hvilket betyder, at forslagene først skal vurderes og stemmes igennem i Folketinget i 2025, før de kan blive til lov.
I en 93-siders rapport om beskatning af kryptoaktiver har udvalget foreslået, at alle kryptoaktiver skal beskattes efter samme regelsæt og har til grund for deres anbefaling overvejet tre beskatningsmodeller; et traditionelt realisationsprincip, et nettoresultatprincip og et lagerprincip.
I rapporten, som er udarbejdet under ledelse af skatteminister Rasmus Stoklund, forklares der, at der har været mange tilfælde, hvor danske kryptoinvestorer er blevet urimeligt beskattet under de nuværende regler. Det er derfor hensigten, at de nye skatteregler skal gøre beskatningen af kryptoaktiver mere enkel.
Kort fortalt anbefales der, at kryptoaktiver fra 1. januar 2026 vil blive beskattet efter lagerbeskatningsprincippet. Dette betyder, at man kommer til at betragte investorens samlede portefølje som et enkelt ”lager”, der vil blive beskattet hvert år, uanset om aktiverne er blevet solgt eller ej. Lagerbeskatningsprincippet kigger alene på den oprindelige anskaffelsessum og holder den op imod værdien ultimo året, dvs. 31. januar. Det vil sige, at hvis man har købt én bitcoin for 500 kr. i 2013, så skal man det første år loven indføres lagerbeskattes af differencen på 500 kr. og markedsprisen d. 31/12. Hvis prisen 31/12 er på f.eks. 500.000 kr., vil man blive lagerbeskattet af ændringen på 499.500 kr. Givet at fortjenester beskattes med 42%, vil det betyde, at man skulle betale 209.790 kr. i skat. Det vil i givet fald tvinge mange investorer til at sælge ud af deres beholdning for at kunne have likviditet nok til at betale skatteregningen.
Beskatningen vil i forslaget blive symmetrisk, dvs. både 42% på fortjeneste og tab. Men tab kan kun fradrages i fremtidige gevinster, da de er kildeartsbegrænset. Det vil sige, at fradraget kun kan modregnes i en fremtidig kryptogevinst og gevinster på finansielle kontrakter. For at fortsætte ovennævnte eksempel, vil det betyde, at man i år 1 har betalt 209.790 kr. i skat, men hvis porteføljen det næste år falder med 499.500 kr. og man sælger alle sine aktiver for de oprindelige 500 kr., vil man have betalt 209.790 kr. i skat, mens man ikke kan modregne sit tab. Man har derfor tjent 0 kr. på sin investering, men har betalt 209.790 kr. i skat af penge, man aldrig har tjent.
For at imødekomme dette scenarie, foreslås der, at hvis porteføljen falder over 25% i januar i år 2, kan man udskyde beskatningstidspunktet fra 31/12 i år 1 til 31/1 i år 2. Dette er et forsøg på, at man ikke skal betale skat af aktiver, som kort efter opgørelsestidspunktet falder drastisk i værdi.
Flere danske kryptoeksperter, advokater og revisorer har været ude og kritisere anbefalinger, da de i praksis ikke vil gøre beskatningen af kryptoaktiver mere enkel og fair for danskerne. Payam Samarghandi, der er advokat og ejer af advokatfirmaet Samar Law, som er specialiseret i rådgivning inden for kryptoaktiver, udtaler til Børsen, at han er overrasket over, hvor radikal en ændring der er tale om: ”Det er ekstremt vidtgående”, udtaler han.
Skatteekspert og chefkonsulent hos revisionshuset BDO Henning Boye Hansen udtaler til Euroinvestor, at ”forslaget om lagerbeskatning er slangen i paradis,” og mener derfor, at anbefalingerne er udfordrende. Henning Boye Hansen mener, at udfordringerne kan sammenlignes med de udfordringer, som der er set ved børsnoteringer, hvor danske iværksættere efterfølgende har modtaget en stor skatteregning af urealiserede gevinster.
Kryptoanalytiker hos Steno Research, Mads Eberhardt, har ligeledes i en klumme i Ekstrabladet beskrevet, hvordan anbefalingerne er ”en tikkende bombe” og er uforstående overfor, at Skattelovrådet med et tilløb på 15 år ikke har formået at udarbejde en mere fornuftig løsning på krypto-beskatning.
Skatteministeren har oplyst, at det nye lovforslag først vil blive fremlagt for Folketinget i begyndelsen af 2025, og Skattelovrådet anbefaler i deres rapport, at reglerne tidligst træder i kraft den 1. januar 2026, hvis det vedtages.
Skattelovrådets anbefalinger kommer som led i en bredere bevægelse fra andre jurisdiktioner mod strengere skattekrav for både krypto og traditionelle finansielle aktiver.
Den 5. september støttede den demokratiske præsidentkandidat Kamala Harris i USA en politik, der vil indføre en skat på 25% på urealiserede aktiver med en værdi over 685 mio. kr. ($100 mio.). Tilsvarende overvejer den italienske regering at hæve beskatningen af kryptoaktiver fra 26% til 42% fra og med 2025.
Bitcoin hashrate sætter ny rekord i oktober
Bitcoin-hashraten har nået et nyt rekordniveau, hvilket viser den stigende sikkerhed for verdens første blockchain-netværk. En højere hashrate betyder, at der er mere computerkraft, der sikrer Bitcoin-netværket, hvilket gør det sværere og dyrere at manipulere. Det beskytter netværket mod angreb, da en ondsindet aktør ville skulle investere urealistisk meget i computerkraft for at ændre transaktioner eller kontrollere systemet.
Bitcoin-netværkets hashrate - den samlede computerkraft, der sikrer Bitcoin-netværket - nåede et rekordhøjt niveau på 840,1 exahashes per sekund (EH/s) den 21. oktober. For at forstå, hvor meget det er, så forestil dig, at hvis du skal tælle til én million ved at sige ét tal i sekundet, ville det tage dig næsten 12 dage uden stop at nå dertil. Bitcoin-netværket kan tælle til én million i en brøkdel af et sekund – og kan derfor tælle til én million hele 840,1 billioner gange i løbet af ét sekund. Et så voldsomt tal, at vi, almindelige mennesker, har svært at forholde os til det.
Det gør netværket utrolig sikkert, fordi så mange beregninger betyder, at det kræver en enorm mængde energi og udstyr at konkurrere med eller manipulere netværket.
Ifølge data fra BitInfoCharts har hashraten været i en stabil opadgående tendens siden 2021 – se figur 3. Stigningen i hashraten forbindes ofte med udviklinger inden for hardwaren, der bruges til mining, også kaldet applikationsspecifikke integrerede kredsløb (ASIC'er). Selvom Bitcoin-hashraten er et tegn på netværkets stigende sikkerhed, betyder det også, at omkostningerne ved at mine Bitcoin stiger.
Figur 3: Udvikling i hash rate for Bitcoin-netværket
November 2021 til november 2024, gennemsnitlig hashrate (hash/s) per dag
Kilde: Bitinfocharts
Efter Bitcoin-halveringen i april 2024, hvor belønningen blev halveret, vil den stigende hashrate sandsynligvis føre til konsolidering blandt mindre mining-selskaber. Efterhånden som omkostningerne stiger, kan mindre virksomheder med mindre effektivt hardware blive urentable og blive tvunget til enten at lukke eller flytte til områder med endnu lavere energiomkostninger.
Ifølge Nazar Khan, medstifter og COO hos TeraWulf, er energieffektivt hardware, nøglen til, at selskaberne kan forblive profitable efter den fjerde Bitcoin-halvering. TeraWulf er verdens sjette største Bitcoin miningeselskab med en markedsværdi på over 4,6 mia. kr. ($670 mio.). Trods Bitcoin-halveringen planlægger virksomheden alligevel at udvide sin Bitcoin mining forretning i år.
Trods det stigende pres på mining-selskaberne med højere hashrate og mindre belønning, har det ikke umiddelbart ført til et øget salg af selskabernes beholdning af bitcoin. Den 20. oktober sendte Bitcoin-miningselskaber samlet set 2.916 bitcoin til centraliserede handelsbørser, hvilket var det fjerde laveste på 30 dage ifølge CryptoQuant-data - se figur 4. Omvendt kan det ses, at da bitcoin var nær sin all-time high d. 29. oktober, blev en stor mængde bitcoin sendt til handelsbørserne. Med andre ord, ud fra dette begrænset datasæt, ser det ud til, at det nærmere er prisen, der er dikterende for deres salget, fremfor hashraten.
Figur 4: Flytning af bitcoin til centraliserede handelsbørser og prisen per bitcoin
Oktober 2024, antal bitcoin, pris i USD
Kilde: CryptoQuant
Comments